Første skridt på vejen – om at rejse sig ved det træ man er faldet

Planen tager roligt form men jeg er ikke færdig med at tænke endnu, én ting er helt sikkert, noget må forandres.

Holisme popper op og det er klart at den må være en hjørnesten i fundamentet.

Bloggen er pt. under ombygning, fordi min vej i øjeblikket svinger i uventet retning. Som I der hidtil har fulgt bloggen ved, har det sidste år af mit liv og karriere båret præg af en dum arbejdsskadet ankel og lang genoptræning efter operation.

Som sygeplejerske har jeg været tvunget til, at opleve det sundhedsvæsen og det kommunale system, som jeg har brugt mere end et årti på at arbejdet for, indefra.

Jeg har oplevet et sundhedsvæsen der umiddelbart fungerer, men har travlt. Jeg har oplevet et kommunalt system der økonomisk ikke har råd til, at vente på at medarbejderen bliver rask efter en arbejdsskade og kan komme tilbage på arbejde. Jeg kan se mig selv i systemet der er i stykker, i hastige skridt ned ad gangen, talende i telefon, kradse noget ned på en blok inden turen fortsætter til den næste og den næste og den næste. Altid på vagt, altid analyserende og reflekterende, med tusind ting i hovedet og en rumlende smerte i maven, fordi frokost er noget man spiser på vej hjem i bilen.

For mig har det været en øjenåbner -måske jeg bare har være ureflekteret, måske det er sådan vi sygeplejersker bliver nødt til at gøre for, at kunne beskæftige os dagligt med sygdom og nogle gange døden.

Det har fået mig til at reflektere og et ønske inden i mig er begyndt at vokse. Hvordan kan jeg skabe mig et bedre arbejdsliv? Hvordan kan jeg beskæftige mig med noget der giver mening? Hvordan arbejder jeg som sygeplejerske, på min måde? Hvordan kombinere jeg alle de ting jeg ønsker mig? Hvor mange af mine gode ideer er reelt gode nok til at holde vand?

Når jeg ved hvordan, bliver bloggen stedet hvor du kan følge med. Indtil da pas på dig selv og hinanden.

Kærlige hilsner Grevinde bs aka Inger