Tilbage til den hvide verden

Efter næsten 5 år udenfor sygehusets #hvideverden skal jeg tilbage igen.

Og I er så heldige at I kan følge med her på bloggen, den kommer til at fungere som sygeplejerskens synspunkt!

Jeg skal tilbage og jeg er så heldig, at jeg skal begynde et sted hvor der er tid til sygeplejen. Ikke mindst til fordybelse og tid til at nørde! Det bliver fedt og ja, jeg glæder mig.

Jeg skal være der ca. ét år også må vi se hvad der så skal ske. Det bliver overvældende at skulle i gang igen, men det bliver også skønt igen, at få noget mere indhold i hverdagen. Min fod har det bedre, den bliver nok aldrig 100 % god og smertefri, hvorom alting er har jeg besluttet at forholde mig optimistisk til den. Mine nye arbejdsgiver ved alt om den fod og hvad den kan og ikke kan…OG de er så seje at de siger jeg sagtens kan aflaste og teste min fod hos dem. Jeg har ikke fået flexjob, jeg er ikke i jobrotation, jeg har bare fundet et normalt job. Det glæder mig at de er så cool med det og jeg tænker vi får et godt samarbejde. Et mere professionelt samarbejde bliver fantastisk.

Pssst…har forresten hørt at OK 2018 kommer til at handle meget om lønforbedringer og arbejdsmiljø….det er da helt fantastisk! Jeg håber DSR klarer kampen❤️

 

Første skridt på vejen – om at rejse sig ved det træ man er faldet

Planen tager roligt form men jeg er ikke færdig med at tænke endnu, én ting er helt sikkert, noget må forandres.

Holisme popper op og det er klart at den må være en hjørnesten i fundamentet.

Bloggen er pt. under ombygning, fordi min vej i øjeblikket svinger i uventet retning. Som I der hidtil har fulgt bloggen ved, har det sidste år af mit liv og karriere båret præg af en dum arbejdsskadet ankel og lang genoptræning efter operation.

Som sygeplejerske har jeg været tvunget til, at opleve det sundhedsvæsen og det kommunale system, som jeg har brugt mere end et årti på at arbejdet for, indefra.

Jeg har oplevet et sundhedsvæsen der umiddelbart fungerer, men har travlt. Jeg har oplevet et kommunalt system der økonomisk ikke har råd til, at vente på at medarbejderen bliver rask efter en arbejdsskade og kan komme tilbage på arbejde. Jeg kan se mig selv i systemet der er i stykker, i hastige skridt ned ad gangen, talende i telefon, kradse noget ned på en blok inden turen fortsætter til den næste og den næste og den næste. Altid på vagt, altid analyserende og reflekterende, med tusind ting i hovedet og en rumlende smerte i maven, fordi frokost er noget man spiser på vej hjem i bilen.

For mig har det været en øjenåbner -måske jeg bare har være ureflekteret, måske det er sådan vi sygeplejersker bliver nødt til at gøre for, at kunne beskæftige os dagligt med sygdom og nogle gange døden.

Det har fået mig til at reflektere og et ønske inden i mig er begyndt at vokse. Hvordan kan jeg skabe mig et bedre arbejdsliv? Hvordan kan jeg beskæftige mig med noget der giver mening? Hvordan arbejder jeg som sygeplejerske, på min måde? Hvordan kombinerer jeg alle de ting jeg ønsker mig?

Kærlige hilsner Grevinde bs aka Inger Læs videre “Første skridt på vejen – om at rejse sig ved det træ man er faldet”