Hvor intet vover…

Jeg har taget en stor beslutning, måske den største nogensinde i mit voksenliv – selvfølgelig fraset beslutningen om at få børn. Som sagt “hvor intet vover”…

Derfor har jeg besluttet, at opsige mit dejlige og trygge job som sygeplejekoordinator. Det betyder farvel til de mest skønne kolleger og den sødeste chef. Jeg springer ud i en ukendt tilværelse og starter på uddannelsen til kropsterapeut. Uden at vide hvordan det kommer til at gå. Min indre tryghedsnarkoman skriger nej, men det er ok. Jeg kan mærke at jeg brænder for det og nu skal det være.

Det er ret angstprovokerende dog tænker jeg, at jeg bliver nødt til at prøve. Det vil pine mig til evig tid hvis jeg ikke gjorde. Jeg har i mange år spekuleret som en gal. Hvad var det der skulle til for mit arbejde med mennesker kunne “ bidrage med en holistisk tilgang til den enkelte”. Jeg er kommet frem til, at det må kræve en anden tilgang. Så nu er det med at spænde hjelmen på studiet og trække i vikarbuksen i fritiden. Jeg lukker øjnene og springer.

Wish me luck!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield